Sådan bruger du flaskegas

Man skulle ikke tro det, men flaskegas kan bruges til en helt masse ting som kan gøre dit liv og din hverdag lettere. Du kan bl.a. bruge flaskegas til nemt og effektivt at fjerne ukrudt mellem fliser, og så kan du også bruge det som energikilde til din campingferie. Flaskegas er også nem at have med at gøre og også forholdsvist sikkert – dog er der selvfølgelig nogle foranstaltninger og sikkerhedsregler som man skal overholde og være bekendt med. Dette gælder både når du sætter din gasflaske op til brug og når du senere hen bruger og opbevarer din gasflaske. Gas er nemlig meget brændbart og udvider sig 250 gange når det går fra flydende form til gas.

Sådan sætter du en gasflaske ophvordan bruger man flaskegas?

Først og fremmest skal du fjerne forseglingen øverst oppe på gasflasken. Tag derefter fat i gasslangen og sørg for at den er tæt – dette skal du i øvrigt gøre hver gang du skifter din gasflaske eller som minimum én gang om året. Fastsæt gasslangen til regulatoren og placer regulatoren på ventilen og sørg for at afbryderen på regulatoren er lukket. Du skal nu tjekke om regulatoren sidder fast, ved at løfte gasflasken i regulatoren – nu er du klar til at bruge gasflasken!

Husk sikkerhedsreglerne ved opbevaring af gasflasker

Sikkerhedsreglerne er vigtige at følge fordi gas som bekendt udvider sig gevaldigt fra flydende form til gasform og samtidig er meget brændbart.

  1. Gasflasken skal altid stå oprejst! Flasken skal både stå oprejst når flasken transporteres, bruges eller opbevares.
  2. Når du skal skifte din gasflaske til en anden gasflaske er det vigtigt at du har regulatoren og ventilen lukket og at hele apparatet er slukket. 
  3. Tjek altid om slangen er tæt – især når du skifter gasflasken ud med en anden gasflaske og tjek gerne efter minimum én gang om året.
  4. Når flasken ikke er i brug og blot skal opbevares, så husk at lukke for ventilen.
  5. Flasken må ikke stå et sted hvor der er mulighed for stød, fald eller opvarmning som kan være skadeligt for flasken.
  6. Husk at der skal være masser af ventilation når du bruger gas, da gas bruger luft ved forbrænding.