Skab liv i badeværelset med et nyt badeforhæng

Rigtig mange mennesker vælger det samme, enkle, hvide badeforhæng til deres badeværelse. Dette kan være rigtig fint og stilrent, men hvis du gerne vil præge dit badeværelse med en lidt mere personlig stil, så kan netop det at vælge et anderledes badeforhæng med fine mønstre, print eller farver være en billig og nem løsning. Læs med her og få inspiration til at skabe mere liv i dit badeværelse.

Få den rette stemning i badeværelset

Der findes masser af flotte badeforhæng, så du er garanteret at finde et, som matcher din stil. Når du skal vælge badeforhæng, er det også vigtigt at overveje, hvilken stemning du gerne vil skabe på dit badeværelse. Et bruseforhæng kan nemlig være med til at ændre indtrykket af dit badeværelse. Vil du gerne skabe en luksuriøs stemning, der leder tankerne hen på spa? En sjov stemning, der appellerer til børnene? Eller skal det være lidt eksotisk?

Lige så vigtigt, når du vælger badeforhæng, er, hvor lang den skal være. De fleste forhæng kommer i standardlængden på 200 cm, men det er også muligt at få nogle modeller af badeforhæng på 220 cm. Det er hverken optimalt at have et forhæng, der er for kort, og som derfor ikke beskytter vandet fra at trænge ud på badeværelsesgulvet, eller et der er for langt, som slæber hen ad gulvet, og derfor hurtigt bliver beskidt og muggent. Så husk at finde et målebånd frem, inden du bestiller dit nye badeforhæng.

Suppler med matchende detaljer

Har du fundet det helt perfekte badeforhæng med et lækkert print og i den rette længde? Fedt! Hvad med at supplere forhængets lækre design med nogle matchende detaljer, der fuldender badeværelsets indretning? Suppler f.eks. med:

  • Sæbedispenser, sæbeskål og tandkrus i lækkert design
  • Nye håndklæder eller en bademåtte i matchende farver
  • Planter i flotte potteskjulere
  • Vasketøjskurv, f.eks. i træ eller bambus
  • En fin og praktisk taburet eller skammel

Det behøver ikke at være dyrt at gøre dit badeværelse mere luksuriøst – selv små og enkle detaljer kan gøre en stor forskel i et lille rum.